Effektbidrag

Alle Fjernvarme Fyns kunder bliver opkrævet et effektbidrag i forhold til arealet registreret i BBR (Bygnings- og Boligregistret).

Effektbidraget er et fast årligt bidrag, som dækker udgifter til drift samt vedligeholdelse af ledningsnet og produktionsanlæg.

I BBR registreres oplysninger om samtlige bygninger samt bolig- og erhvervsenheder. Der registreres kun oplysninger for ejendomme, der er bebyggede i BBR-lovens forstand.

Det er vigtigt, at du gennemgår din BBR-meddelelse og kontrollerer, at alle oplysninger er rigtige. Det er dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte.
Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5.000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger.

Du kan finde oplysninger om din ejendoms BBR-areal på www.ois.dk.

Effektbidraget er fastsat til kr. 12,50 pr. m² bolig - / erhvervsareal registreret i BBR.

Kælderarealer, der ifølge BBR-registret anvendes til erhverv, medregnes med 100 %.

Kælderarealer, der ifølge BBR-registret ikke anvendes til erhverv eller beboelse, medregnes med 25 %. Ejendomme, hvor det kan dokumenteres, at kælderen ikke direkte eller indirekte kan opvarmes med fjernvarme, vil kunne fritages for at betale investeringsbidrag af kælderen.

Rum indenfor bygningskroppen kan normalt ikke trækkes fra. Det afgørende er, om arealerne kan opvarmes, eksempelvis ved at åbne en dør fra et opvarmet rum til et ikke opvarmet rum. Det er således ikke afgørende, om der er radiatorer eller ej.

Reduktion af investeringsbidrag for ikke opvarmede rum forudsætter en skriftlig ansøgning til Fjernvarme Fyn.

Institutioner/virksomheder
Ejendomme med meget afvigende varmebehov kan tilsluttes med mængdebegrænser. Mængdebegrænserens størrelse beregnes af ejerens rådgiver ud fra ejendommens reelle maksimale varmebehov.