Din måler er en elektronisk måler med flere tælleværker, der måler både energi og fjernvarmevand. Den elektroniske måler indeholder også en radiosender.
Du skal derfor ikke selv indberette dit forbrug ved årsaflæsningen, da vi løbende modtager aflæsninger via stationære fjernaflæsningsbokse på strategiske steder.
Det kan dog ske, at vi har svært ved at aflæse enkelte målere. Har vi ikke været i stand til at aflæse din måler, vil du modtage et selvaflæsningskort ved årsafregningen.
Aflæsningsbog
Du kan printe aflæsningsbogen "Tjek dit forbrug" herunder.
Med aflæsningsskemaet i hånden har du en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, varme og vand. Det kan være en stor fordel både økonomisk og miljømæssigt. Skulle der opstå fejl på for eksempel en vand- eller varmeinstallation, kan det hurtigt blive en dyr affære, hvis den ikke opdages i tide. Med aflæsningsskemaet i hånden får du nemt overblik over din husstands normale forbrug - og opdager derfor hurtigt afvigelser.
Bogen kan også rekvireres hos Fjernvarme Fyn, Havnegade 120, eller hos Administrationsservice Fyn, Sanderumvej 16.
Tjek dit forbrug (pdf)