Vil regeringen spænde ben for udrulningen af CO2-fangstanlæg i Danmark?

Læs debatindlægget fra Fjernvarme Fyn sammen med 11 andre affaldsenergiselskaber.

Vil regeringen spænde ben for udrulningen af CO2-fangstanlæg i Danmark?

Kan det virkeligt være rigtigt, at danske selskaber, og dermed forbrugere, skal betale CO2-afgift for CO2, de ikke udleder, spørger en lang række forsyningsselskaber i Danmark? Skatteministeriet er på vej med problematisk tolkning af den politiske aftale, som skal fremme udrulningen af CO2-fangst i Danmark. Sådan lyder spørgsmålet fra Fjernvarme Fyn sammen med 11 andre affaldsenergiselskaber i dette debatindlæg, der er blevet bragt i Børsen onsdag den 20. marts.

 

De danske forsyningsselskaber vil bidrage til at Danmark bliver klimaneutral. Derfor arbejder vi målrettet på at modne vores projekter, så vi kan få etableret CO2-fangstanlæg, der kan fange den CO2, vi udleder via vores affaldsenergianlæg. Det er derfor med stor undren og bekymring, at vi nu kan konstatere, at Skatteministeriet har til hensigt, at affaldsenergianlæg fremover skal forvente at blive pålagt en afgift for den CO2, som vi ikke længere vil udlede med et fangstanlæg. Vi ser dette som et brud på den politiske aftale og på hensigten med omlægning til en CO2-afgift; nemlig at den skal give incitament til at reducere udledningerne, herunder gennem CO2-fangst. 

 

Gift for grønne investeringer 
Det er ikke alene en voldsom straf for selskaber som vores. Det er også et markant skridt i den forkerte retning, fordi CO2-afgiften dermed udgør et unødvendigt benspænd, som vil forhindre massive investeringer i den CO2-fangstteknologi, som skal sikre, at Danmark bliver klimaneutral. 

 

Vi vil gerne understrege, at vi gerne betaler en CO2-afgift for hvert ton CO2, vi sender ud i atmosfæren. Men det kan kun være ret og rimeligt, at vi ikke betaler for CO2, vi ikke udleder. Derudover er det dybt problematisk, at Skatteministeriet overhovedet overvejer at tolke så markant anderledes på den oprindelige politiske aftale, som foreligger på skrift. Vi finder både udmeldingen og timingen bemærkelsesværdig, og vi undrer os over, hvem en sådan ændring skal tilgodese? At flytte rundt på regulatoriske hegnspæle så sent i processen er ikke just fordrende for tilliden til embedsværket/ministeriet. Hvis vi skal investere massivt i den grønne omstilling, skal vi kunne regne med, at de væsentlige hegnspæle ikke flytter sig efter forgodtbefindende. 

 

Hvis Skatteministeriet ikke er tro mod den politiske aftale om en grøn skattereform, så vil det trække tæppet væk under vores investeringer i CO2-fangst og forlænge tidshorisonten markant for, hvornår vi kan stå med anlæg i drift i Danmark. I værste fald kan det indstille projekterne hos affaldsenergiselskaberne og dermed gøre det væsentligt sværere for Danmark at nå vores klimamål. Derfor kalder vi Skatteministeriets hensigt med det aktuelle lovforslag for kulsort, for logikken er åbenlys for alle; Hvis et selskab ikke udleder CO2, skal det naturligvis heller ikke rammes af en CO2-afgift. 

 

Klimaforandringerne venter ikke på Skatteministeriets fejl 
Regeringen og størstedelen af Folketingets partier har sendt et meget klart signal om, at de danske energiselskaber skal investere stort i CO2-fangst. Det er statens kommende to støttepuljer på samlet 27 milliarder et tydeligt eksempel på. 

 

Puljerne er nødvendige, da etablering og drift af et CO2-fangstanlæg kun er rentabelt med tilskud fra staten, sådan som markedet ser ud netop nu. Hvis Skatteministeriets fremlagte lovforslag står ved magt, stiller det vores selskaber væsentlig ringere, end der var lagt op til i den politiske aftale. Og det er rigtig ærgerligt, for netop affaldsenergiselskaberne, som løser en helt nødvendig miljøopgave, er blandt de mest oplagte punktkilder til CO2-fangst. Et synspunkt som også grønne organisationer, som f.eks. Concito bakker op om. 

 

Dette vil naturligvis tvinge flere af os til at revurdere vores ansøgning, da de ændrede vilkår vil kræve et højere statsligt tilskud for den samme mængde CO2. Dermed får staten ikke lige så store CO2-reduktioner for de 27 milliarder, samt mindre konkurrence om puljemidlerne. Der vil ligeledes være en reel risiko for, at de nuværende projekter ikke kan gennemføres og flere aktører vil falde fra. Den naturlige konsekvens bliver derfor, at flere selskaber vil fortsætte med at udlede CO2, indtil vi er sikret rimelige rammevilkår. Den tid har vi ikke. Klimaforandringerne venter ikke på, at Skatteministeriet får rettet op på den alvorlige fejl, ministeriet er på vej til at begå. Der skal derfor lyde en klar opfordring fra medunderskriverne af dette debatindlæg til Skatteministeriet: 
Fjern afgiften for den CO2 vi ikke udleder - så lover vi til gengæld at holde kursen og investere massivt i at sænke vores CO2 udledning. 

 

Fakta: 
Den politiske aftale om ’Grøn skattereform for industri m.v.’ blev indgået den 24. juni 2022 med formålet at tilskynde til CO2-reduktioner. Aftalen indeholder blandt andet en delvis omlægning af de eksisterende energiafgifter på rumvarme til en CO2-afgift på 750 kr. per ton CO2, der udledes i rumvarmesektoren. 
Det nyligt udsendte lovforslag deler for de kvoteomfattede selskaber i rumvarmesektoren afgiften op i en såkaldt ’emissionsafgift’ på 375 kr. pr. ton CO2 og en ’CO2-afgift’ på 375 kr. pr. ton CO2
Skatteministeriet har med det aktuelle lovforslag til hensigt, at selskaberne i rumvarmesektoren alene skal kunne spare emissionsafgiften og ikke CO2-afgiften, hvis de sænker udledningen ved at fange og lagre CO2’en.

 

Afsendere af debatindlægget:
Jacob Hartvig Simonsen, direktør i ARC 
Trine Lindegaard Holmberg, direktør i ARGO 
Rikke Saltoft, direktør i AffaldPlus 
Poul Kristensen, direktør i Energnist 
Louise Høst, adm. direktør i Fjernvarme Fyn 
Bjarne Munk, adm. direktør i Kredsløb 
Thomas Lyngholm, direktør i Nordværk 
Jette Miller, adm. direktør i Norfors 
Erik Wolff, direktør i Sønderborg Varme 
Søren Højmose Damgaard, driftschef i Thisted Varmeforsyning 
Steen Neuchs Vedel, direktør i Vestforbrænding 
Christian Hagelskjær, adm. direktør i Vestforsyning