Lykkebovej og Kappendrupvej 1-11 er klar til fjernvarme
Med det nødvendige antal tilmeldinger på Lykkebovej og Kappendrupvej i Rolfsted er vi nu i mål med tilmeldingerne i fire ud af fire nye områder, hvor vi lige nu tilbyder fjernvarme.
Vi kan derfor med glæde meddele, at følgende områder er klar til fjernvarme:
- Lykkebovej og Kappendrupvej 1-11, Rolfsted
- Folehaven/Sundruse, Søndersø
- Æblekvarteret, Morud
- Tokkerodparken, Morud
Bor du i et af de fire områder, vil du blive kontaktet af en af vores entrepriseledere, så I kan aftale placering af fjernvarmestik ind til din bolig. Herefter vil vi sørge for at lave graveplaner og bestille materialer.
Vi forventer, at vi kan være klar til at begynde gravearbejdet lige efter sommerferien.
Vi glæder os til at byde de mange nye områder indenfor i fællesvarmen.