Nyt fra Fjernvarme Fyn til Allested-Vejle
Vi er nødt til at ændre vores graveplaner, da alt fra Stridsgyden og ud ad Fangelvej skal reetableres, før vi må lukke for Kirkevej. Mens der reetableres her, rykker vi derfor de resterende etaper på Møllebakken og Solbakken frem. Så snart strækningen fra Stridsgyden og Fangelvej er reetableret, starter vi gravearbejdet på Kirkevej.
Når Møllebakken, Solbakken og Kirkevej er reetableret, fortsætter graveholdet ud ad Nygade og Østergade.
Vi åbner for varmen
Vi har en god nyhed. Inden for de næste 14 dage åbner vi for varmen til Fangelvej nummer 9 - 30, Enighedsvej og Spurvelunden.
Du vil modtage en e-mail, når der er fjernvarmevand på rørene hos dig, og du skal kontakte din VVS’er.
Vær opmærksom på, at vi bruger strømforsynede fjernvarmemålere i dit område. Ved tilslutning til fjernvarmeanlæg skal du derfor lave en aftale med en elektriker, som kan tilslutte faststrøm til måleren.
Navn på elektriker skal oplyses ved målerbestilling.
SMS-service
Som kunde hos Fjernvarme Fyn kan du tilmelde dig vores gratis SMS-service.
Er du tilmeldt, vil du modtage en SMS, hvis der er varmeafbrydelse eller forsyningsproblemer i dit område.
Bemærk ved tilmelding
Bor du i en etageejendom, eller har du ikke en fjernvarmemåler, der afregnes direkte af Fjernvarme Fyn, skal du tilmelde dig på din installationsadresse. Er du i tvivl om din installationsadresse, skal du kontakte os på telefon 6547 3000 eller skrive til kontakt@fjernvarmefyn.dk.
Tilmeld dig gratis SMS-service
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 6547 3000. Du kan også skrive til kontakt@fjernvarmefyn.dk.