Så billigt er det at blive tilsluttet fjernvarme
Fjernvarme Fyn vil meget gerne levere fjernvarme til Årslev og Sdr. Nærå. Og nu kan vi udmelde prisen for tilslutning.
Boligareal + kælder 25 % | Tilslutningspris med tilskud | Tilslutningspris uden tilskud |
m2 | kr./måned | kr./måned |
0-99 | 99 | 275 |
100-199 | 149 | 325 |
200-300 | 249 | 425 |
Tilslutningsprisen vil blive opkrævet over varmeregningen i 10 år, derefter bortfalder den. Den månedlige ydelse er rente- og gebyrfri.
Når tilskudskronerne er ved at være opbrugt, melder vi en dato ud for sidste frist for tilslutning med tilskud. Efter denne dato vil det stadig være muligt at tilmelde sig - det vil blot være tilslutningspris uden tilskud, der vil være gældende.
Til beløbet for tilslutning skal tillægges 18.000 - 25.000 kr. til den indvendige installation. Du skal indhente tilbud til dette arbejde hos din VVS-installatør.
Læs mere om vilkår for tilslutning
Grøn fjernvarme er udpeget til at være en af fremtidens opvarmningsformer
Fjernvarme Fyn har ansøgt om tilskuddet hos Energistyrelsen. Tilskuddet er en del af klimaaftalen og skal være med til at udfase olie- og gasfyr for at sænke CO2-udledningen i Danmark.
Tilmeld dig fjernvarme nu
Ønsker du fjernvarme, kan du tilmelde dig her:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Er du endnu ikke helt afklaret, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev på vores hjemmeside og blive opdateret, når der sker nyt i projektet:
Sæt en magnet på din postkasse og vær med til at udbrede det gode budskab
Før vi kan gå i gang med at føre fjernvarmerørene til Årslev og Sdr. Nærå, skal mindst halvdelen af de mulige husstande i området være tilmeldt. Du må derfor meget gerne være med til at udbrede det gode budskab om, at Fjernvarme Fyn gerne vil høre fra så mange interesserede som muligt. Det kan du for eksempel gøre ved at sætte en magnet på din postkasse.
Ring eller skriv, hvis du ønsker en magnet, så kommer vi forbi med én.
Yderligere information
Har du spørgsmål til projektet, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 65 47 30 00 eller skrive til os på e-mail kontakt@fjernvarmefyn.dk.
Vi glæder os til at byde dig og dine naboer indenfor i varmefællesskabet.