Deltag i sjove aktiviteter med masser af læring for store og små
Det er igen muligt at mødes. Vi byder derfor dig og din familie indenfor i Miljøteltet ved Odense Blomsterfestival. Sammen med VandCenter Syd og Odense Renovation står vi klar med en masse aktiviteter og formidling om forbrug og bæredygtighed. Så kom og leg dig klogere på, hvordan vi sammen kan gøre en forskel for kloden. Der er aktiviteter for alle aldre, så tag gerne hele familien med.
I teltet er der fokus på at genbruge ressourcer og at bruge dem med omtanke; lige fra vand og overskudsvarme til madrester, glas, metal og andre råstoffer.
Det kan du lave i og uden for Miljøteltet:
- Besøg værkstedet og hjælp naturen på vej ved at bygge dit eget insekthotel ud af genbrugsmaterialer.
- Gå i vandbaren og tank op med postevand. Du kan du også smage grundvand.
- Prøv lykken. Test din viden om fjernvarme ved lykkehjulet og vind blomsterfrø.
- Besøg upcycling-udstillingen, hvor brugte ting forvandles til unikt boligtilbehør.
- Få viden om vand og spildevand.
- Test din viden om insekter. Drej det store lykkehjul, svar rigtigt og vind en sej tatovering.
- Kan du ramme rigtigt? Skid til måls og lær at fange de ting, der virkelig tager pusten fra din kloak.
- Hvor god er du til at sortere? Prøv et spil og test din viden om affaldssortering, og hør mere om fremtiden for affald i Odense.
Fælles for alle aktiviteterne er et fokus på at passe på kloden ved at agere bæredygtigt, både i det store og i det små. Desuden støtter mange af aktiviteterne op om arbejdet med FN´s 17 verdensmål. Som forsyninger arbejder vi hver dag med bæredygtighed i større skala. Men som privatpersoner kan vi alle sammen også med små hverdagstiltag gøre en forskel for kloden. Det vil vi gerne give idéer til. Så kom og besøg os og bliv inspireret.
Vi glæder os til at se dig og din familie.
Hvor: Miljøteltet ved Odense Domkirke
Hvornår: 20. – 22. august 2021
Miljøteltets åbningstider:
Fredag: 10.00 – 20.00
Lørdag: 10.00 – 17.00
Søndag: 10.00 – 16.00