Information til beboere i Årslev og Sdr. Nærå
Vi er glade for at kunne fortælle, at vi inden længe er færdige med at grave hovedledningen ned, som går tværs gennem hele byen. Husstande, som har fået lavet fjernvarmestik, vil derfor snart få åbnet for varmen. Det gælder hovedsageligt husstande i den østlige del af Årslev.
Lige nu er vi i gang på det sidste stykke af Overvejen. Inden for cirka tre uger forventer vi, at vi har fået svejset fjernvarmerørene sammen. Og at opgravningen er dækket. Herefter kan vi åbne for fjernvarmen i rørene på stykket fra Rema til Kløvervej. Vi overvåger, om rørene er tætte i cirka tre dage, og herefter lukker vi fjernvarmevand på det næste stykke fra krydset Kløvervej/Overvejen og op til Kirkevej. Og fra Kirkevej ud til Skovvænget.
Alle husstande i den østlige del af byen, der har fået gravet et fjernvarmestik ind, vil herefter kunne få åbnet for varmen.
Når vi efterfølgende fortsætter med at grave fjernvarmestik ind til husstande, vil vi åbne for varmen efterhånden, som vi arbejder os fremad.
Du vil modtage en besked, når der er fjernvarme i rørene i dit område, og du kan kontakte din VVS’er for at få åbnet for fjernvarmen.
Det videre arbejde
Når vi er færdige med at grave hovedledningen ned, begynder vi at gå ind på vængerne, som støder ud til Espegyden. Dette arbejde forsætter ind i det nye år.
Vores forventning er, at alle beboere vest for svendborgbanen vil være forsynet i år.
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 6547 3000 eller skrive til kontakt@fjernvarmefyn.dk.