Det går stærkt med tilmeldingerne til den fælles fjernvarme

Det går stærkt med tilmeldingerne til den fælles fjernvarme

På bare 14 dage har vi fået det nødvendige antal tilmeldinger i tre ud af fire nye områder, hvor vi lige nu tilbyder fjernvarme.

Vi kan derfor med glæde meddele, at følgende områder er klar til fjernvarme:

  • Folehaven/Sundruse, Søndersø
  • Æblekvarteret, Morud
  • Tokkerodparken, Morud

 

Bor du i et af de tre områder, vil du blive kontaktet af en af vores entrepriseledere, så I kan aftale placering af fjernvarmestik ind til din bolig. Herefter vil vi sørge for at lave graveplaner og bestille materialer.
Vi forventer, at vi kan være klar til at begynde gravearbejdet lige efter sommerferien.

I det sidste område, Lykkebovej og Kappendrupvej 1-11 i Rolfsted, mangler vi kun ganske få tilmeldinger på Lykkebovej, inden vi kan gå i gang med opmåling af fjernvarmestik.

Vi glæder os til at byde de mange nye områder indenfor i fællesvarmen.