Spotudbud
Spotudbuddet er afsluttet.
Kontrakternes starttidspunkt er den 1. august 2024, og der tegnes udelukkende etårige kontrakter med slutdatoen den 31. juli 2025.
Afgivne tilbud skal være baseret på de tilbudsskemaer, som Fjernvarme Fyn anvender for indkøb af halm. Disse kontrakter er at finde nederst på denne side.
Fjernvarme Fyn gør opmærksom på, at tilbuddet/tilbuddene er bindende ved underskrift, og skal være Fjernvarme Fyn i hænde senest fredag den 13. september 2024 kl. 12.00. Alle relevante oplysninger skal angives i tilbudsskemaet, for at tilbuddet er gyldigt. Ligeledes skal Tro- og loveerklæring være medsendt i underskrevet stand – både for egen bedrift og for eventuelle underleverandørers bedrifter.
Tilbuddet/tilbuddene samt Tro- og loveerklæring sendes til mailadressen halmtilbud@fjernvarmefyn.dk eller per post til adressen:
Fjernvarme Fyn
Att.: Lone Frederiksen
Mrk.: "Halm"
Havnegade 120
5000 Odense C
Vi gør opmærksom på, at der i dette udbud udelukkende tegnes kontrakter med halmballestørrelsen ”Midi” – for uddybning se afsnit 3.1 i Bilag 1 – Standardvilkår 2024.
Ønsker du at trække dit tilbud tilbage, skal dette ske inden tilbudsfristen udløber.
Efter vurdering af alle tilbud sendes svar retur senest fredag den 20. september 2024.
Accepteres tilbuddet, er der indgået et bindende tilbud imellem parterne. Tilbudsskemaet, som returneres med underskrift, vil herefter udgøre den skriftlige aftale.
Det skal ydermere understreges, at der kun kan afgives ét tilbud per tilbudsskema.
Ved mangelfuld udfyldelse af tilbudsskemaet samt manglende underskrevet Tro- og loveerklæring, vil tilbuddet blive afvist.
Bemærk venligst, at der er en minimumsmængde på 300 tons per tilbud.
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Baumgarten ved at skrive mail til tb@fjernvarmefyn.dk