Uddrag fra Fjernvarme Fyns "Tekniske Bestemmelser"
4.1. Montering af Måler
VVS-installatøren monterer en måler, der afhentes ved Fjernvarme Fyn. Montering foretages i henhold til montagevejledning.
Ved spændingsforsynede målere skal el-installation udføres af autoriseret elinstallatør efter Fjernvarme Fyns retningslinjer og i henhold til Elrådets nyeste meddelelse.
Transformer til spændingsforsyning af måleren udleveres sammen med måleren.
Kunden betaler elforbruget til måleren.
Måleren anbringes i fremløbsledningen på en sådan måde, at den bekvemt kan adskilles og udskiftes.
Temperaturfølere skal monteres maksimalt 10 cm fra hovedhanerne.
Der kræves som minimum 0,70 meter frihøjde over måleren og minimum 0,40 meter friafstand foran måleren.
Såfremt display/tælleværk på elektroniske målere placeres på væg eller andet let tilgængeligt sted, kan frihøjden over måleren reduceres til 0,40 meter.
Ved større målere eller mængdebegrænsere aftales placering og udførelse med Fjernvarme Fyn.
Fjernvarme Fyn meddeler VVS-installatøren målernes antal, størrelse, type og placering.
4.2 Afspærringshaner
Der skal monteres en afspærringshane tæt på begge sider af måleren, også ved temperaturføleren på returen. Den ene kan være hovedhanen.